Black Friday 2024  ·  Spar op til 1.100 kr på DJI droner og få et gratis kursus

Nye droneregler fra 1. januar 2024 - Se dem her

DJI Mavic 3 Multispectral

DJI Mavic 3 Enterprise Multispectral er landet.DJI har netop lanceret den nye Mavic 3 Multispectral, afløseren til den revolutionerende Phantom 4 ...
Lars Hansen
Lars Hansen
  • Nyheder
  • 28. november 2022
  • 3 minutter

DJI Mavic 3 Enterprise Multispectral er landet.

DJI har netop lanceret den nye Mavic 3 Multispectral, afløseren til den revolutionerende Phantom 4 RTK. Det er blevet til verdens mindste 4-bånds multispektrale kamera drone til dato.

Det betyder at vi nu kan lave en lang række landbrugsopmålinger på den nye og robuste Mavic 3 platform.

Mavic 3 Multispectral har et indbygget sensorklynge, der kombinerer en grøn, rød, RedEdge og nær infrarød sensor for at understøtte NDVI-, GNDVI- og NDRE-vegetationsindekserne.

Alle tre giver kraftfuld indsigt til landmænd. NDVI gør det muligt at detektere planter udsat for stress, skelne mellem afgrøder og bestemme, på hvilket stadium de er i deres vækstcyklus. NDRE-indekset giver indsigt i klorofylindhold i blade, og GNDVI er nyttigt til at estimere fotosyntetisk aktivitet samt vand- og nitrogenindhold i plantekronen.

Piloter kan udnytte multispektral indsigt i realtid takket være en ny funktion, der viser dig levende vegetationsindekser på delt skærm sammen med det visuelle feed.

Et utroligt kraftfuldt værktøj i fremtiden af landbruget herhjemme.

 


Hvad er anderledes?

 

Som noget nyt har det visuelle kamera fået et kæmpe løft op i kvalitet der giver langt flere muligheder end før.

Ud over sine multispektrale muligheder har Mavic 3 Multispectral et visuelt kamera, der er udviklet til at tage landbrug/ og kortlægnings arbejdsgange til nye højder. Med sin enorme 4/3 CMOS og 20 MP billedsensor, en mekanisk lukker og 0,7 sekunders intervaloptagelse er alt gearet til hurtige overflyvninger og sublim datakvalitet. Kombiner dette med en flyvetid på 43 minutter, betyder det Mavic 3 Multispektral kan fange data over op til 2 kvadratkilometer på en enkelt flyvning.

Du kan bære Mavic 3 Multispectral i en hånd og tage afsted på få sekunder. Dette er den uovertrufne transportmulighed som DJIs Mavic 3 serie er kendt for sammen med det mindste multispektrale kamera på markedet. Der er ikke længere et valg mellem bekvemmelighed, kapacitet og ydeevne. Med Mavic 3 Multispectral kan du få det hele.


Hvad er et multispektralt kamera?

Multispektrale billeder giver landbrugsprofessionelle og agronomer en måde at se det usynlige og fjerne gætværket fra den daglige drift. Ved at have adgang til data på tværs af det elektromagnetiske spektrum kan landmænd opbygge smartere arbejdsgang, der sænker omkostningerne, bruger ressourcer mere effektivt og i sidste ende maksimerer udbyttet.

Det tillader os at se hvad vores øjne ikke kan. Ved at måle på hvor meget en plante optager af sollyset og hvor meget det sender retur kan vi udregne sundheden i en afgrøde. Dette kan gøres via store kort og vi kan derfor hurtigt få en nøjagtigt billede af en hel afgrødes overordnede sundhed, et såkaldt vegetationsindeks. Dette kan så bruges til at lave fordelingskort direkte ned til landmandens andet udstyr.

Vegetationsindekset fungerer på den måde, at sammenligner lyset som planterne afspejler i et bånd, der afspejles i et andet. For eksempel sammenligner NDVI reflektansen af det røde bånd med det nærinfrarøde bånd.

Det er ikke alle indekser der er skabt ens. NDVI fokuserer eksempelvis på “kraften” af en plante eller dens “energi”. Ofte antages det fejlagtigt, at energi betyder mangel på sygdom. Dette er en afgørende fejl og kan betyde forskellen mellem at identificere og behandle en sygdom eller lade den sprede sig. En lignende sammenligning kan foretages hos mennesker; en læge ville ikke se på en patients højde eller hår for at fortælle om patienten var syg - i stedet ville lægen bruge et termometer til at måle kropstemperaturen