Den komplette guide til mikrodroner
Regler for mikrodroner i Danmark
I Danmark skal du flyve efter to forskellige regelsæt. Ét regelsæt, der er reguleret ved EU og ét regelsæt som reguleres i Danmark. For at forstå dronereglerne i Danmark skal du altså både kunne de internationale EU-droneregler og de nationale danske droneregler:
Danske droneregler: Dronebekendtgørelsen(BEK nr 2253 af 29/12/2020)
EU-droneregler: Forordning (EU) 2019/947.
Følg med her og få du det store overblik hvor, hvilke regler, der gælder for lige præcis dig - og hvilke forhold du skal være særligt opmærksomme på


Mikrodroner
Selvom en drone er en mikrodrone, så hører dronen stadig til under den overordnede kategori mindre droner på under 25 kg. I de paragraffer, hvor begrebet mikrodroner ikke direkte nævnes, skal du derfor stadig overholde alle de gældende afstandskrav.
Hvis vi kigger på afstandskravet til offentligt godkendte flyvepladser, så er afstanden 5 km til flyvepladsens bane. Her står der ikke noget specifikt om mikrodroner. Her har mikrodronen ingen særlige beføjelser og skal flyve ligesom alle andre mindre droner under 25 kg.


Lempelser for mikrodroner
Registrering og mærkning af drone
Aldersbegrænsning
Afstandskrav
Afstand til mennesker
Ansvarsforsikring
- Der er ikke noget krav til ansvarsforsikring, når din drone vejer under 250 gram. Det er kun en anbefaling.
Registrering og mærkning af drone
- Hvis du flyver med en mikrodrone er der ikke noget krav til at du skal registrere din drone.
- Du skal kun registrere din drone, hvis den vejer over 250 gram eller den har en sensor (kamera sensor).
Aldersbegrænsning
- Hvis du flyver med en mikrodrone er der intet alderskrav til dig som fjernpilot.
Afstandskrav
- Hvis du flyver med en mikrodrone skal du som udgangspunkt følge de samme afstandskrav og regler som for droner over 250g.
- Husk at dette betyder at du skal være opmærksom på, at no-fly zoner og afstandskrav til f.eks. jernbaner, HEMS, lufthavne mv. også gælder for mikrodroner.
- Husk at du ikke må flyve i folks haver og privat grund uden ejerens samtykke. Tag hensyn til dine omgivelser og stop med at flyve, hvis det generer folk.
Afstand til mennesker
- Når du flyver med en mikrodrone som er C0 eller C1 mærket, må du frit overflyve tilfældige mennesker, dette skal dog helst undgås.
- Personforsamlinger må dog aldrig overflyves. Heller ikke med en mikrodrone. En personforsamling betegnes som personer, der ikke hurtigt kan flytte sig som fx. en koncert eller et andet event.
- Typisk er mikrodroner særligt følsomme overfor vind på grund af den lave vægt, så vær ekstra opmærksom på dette, når du flyver over havet, hvor vindstyrken er meget kraftigere end på land.
- Flyv forsigtigt derude - selvom din drone er lille kan den stadig gøre ondt at få i hovedet.