Skal du vælge Matrice 30 serien eller Matrice 300 RTK?

Indlæser...

Står du også og tænker hvilken drone passer bedst til dig, eller hvad kan den nye Matrice 30 serie?

Som i nok har opdaget har DJI lanceret 2 nye Enterprise droner til deres eksisterende flåde.

Begge er skræddersyet til at komme i luften på minutter og til at klare diverse opgaver i pressede situationer, tidssensitive opgaver og til at følge med i selv den mest udfordrende arbejdssituation hvor du har brug for at udstyret løfter opgaven og er der for dig.

Det er Matrice 300 RTK dronens klassiske platform der har været igennem DJI design team og nu kommer i en mindre, mere strømlinet version der appelerer til især Politit, Brand og Redning og indsatsopgaver hvor tid er essentielt.

Hvad er forskellen?

 Matrice 30 serien er essentielt en nedskrumpet version af sin storebror og det kommer jo med både nogle fordele og nogle ændringer. For det første kammer den i to varianter med hvert dets fastbyggede kamera setups. I realiteten har M30 fået et H20 kamera og M30T har et H20T kamera på sig.

Dette betyder jo at du skal vælge et kamera før købet og er låst til dette. Du kan heller ikke monterer special kamera løsninger såsom L1 og P1 som man kan på Matrice 300 RTK platformen.

Batteritiden er også reduceret en smule, de nye TB30 batterier betyder at M30-serien kan holde sig i luften i 41 minutter kontra Matrice 300 RTK's 55 minutter.

De nye modeller har også fået et dyk opaf i vejrsikringen med en IP rating på 55 kontra M300 der holder sig på IP 45 så du kan altså udsætte de nye modeller for langt mere udfordrende vejr end M300 modellen.

De nye er bygget til fart. Ikke flyvefart men at komme i luften og for en øvet kan du gå fra pakket til i luften på under 2 minutter!

M30 serien kommer med den nye RC Pro Plus remote som er en stor opgradering til den eksisterende Enterprise Smart Controller

Vægten er også kommet ned og ligger nu på under 4 kg, hvilket for flyvning under de nye EASA regler gør det langt nemmere at flyve.

 

Hvilken skal jeg vælge?

Hvis dine opgaver ligger indenfor eftersøgning, crowd control, brand og redning eller politi arbejde er de nye droner skræddersyet til jer.

Derimod hvis i skal bruge en alsidig platform der har mulighed for flere typer sensorer eller kan bære 3. parts løsninger er Matrice 300 RTK stadig kongen. For opmålinger og andre opgaver hvor præcision er nøglen er Matrice 300 RTK med et Zenmuse P1 kamera og stadig den optimale løsning.

Matrice 30 serien egner sig til hurtige responstider og til at blive båret rundt til ufremkommelige områder. Det er et rigtig godt værktøj og designet til at følge med hverdagens helte.

Kontakt os allerede i dag og få svar på jeres behov og lad os sammen se hvilken løsning passer lige præcis jeres virksomhed. 

Book evnt et uforpligtende rådgivningsmøde med en af vores Enterprise agenter