Droneforsikring - den ultimative guide
Læs dette inden du køber en forsikring til din drone
Hvis du gerne vil flyve med droner i det danske luftrum, så skal du have en droneforsikring. Det er et lovkrav, at du tegner en ansvarsforsikring, der dækker skader for helt op til 7.000.000 kroner (750.000 SDR). Det er et krav uanset hvilket certifikat du har.
Hvis du flyver med en drone under 250 gram og den bliver betegnet som en legetøjsdrone så er du fritaget for at skulle tegne en ansvarsforsikring.
Det betyder i praksis, at hvis du har en har en DJI Mini drone (vægt: 249 gram), så skal du stadig have en ansvarsforsriking efter den nye dronebekendtgørelse 2024. Alle andre droner over 250g skal også have en ansvarsforsikring. Via vores samarbejde med TopDanmark kan du nu tegne en ansvarsforsikring til droner under 250g.


Ansvarsforsikring - erstatter skader din drone kan forvolde
Det er vigtigt, at du kender forskellen på den lovpligtige ansvarsforsikring og en produktforsikring til droner. Ansvarsforsikring dækker de skader, som din drone forvolder på tredjepart. Det kan være en bil, et hus, en vindmølle eller et menneske. Din ansvarsforsikring går så ind og dækker erstatningen fra den ulykke, der er sket.
Har du ikke ansvarsforsikring, så hæfter du selv privat. Og det kan hurtigt blive en dyr affære. Så udover at det er ulovligt at flyve uden ansvarsforsikring, så kan du også risikere at stille dig selv i en situation, hvor du ender som økonomisk insolvent, hvis uheldet er ude. Sørg derfor for at tegne en ansvarsforsikring inden du flyver første gang - så du kan flyve uden bekymringer.
Husk at din ansvarsforsikring kun dækker skader på trejdepart og ikke på selve dronen. Den skal du ind og have en særskilt forsikring til. Det er dog ikke et lovkrav at kaskoforsikre din drone.
Produktforsikring - få din drone forsikret, hvis uheldet er ude
En produktforsikring er en forsikring, der kun dækker skaderne på din drone, hvis du skulle være ude for et uheld.
En produktforsikring for droner er, hvad en kaskoforsikring er for biler. Forskellen på kaskoforsikringen og produktforsikringen er, at produktforsikringen ikke dækker skader på tredjepart
Du kan få produktforsikret alle slags droner - lige fra de små foldbare droner til de store enterprise-løsninger.
Prisen afhænger selvfølgelig meget af udstyrets pris. Ofte skal du regne med, at prisen for en produktforsikring i høj grad overstiger prisen for en ansvarsforsikring. I hvert fald på det tunge udstyr.
Produktforsikringer hos DJI
DJI har tre forskellige forsikrings-produkter på hylden, der kun kan handles specifikt til DJI-droner.
- DJI Care (til ældre droner som Phantom 3-serien og Inspire 1)
- DJI Care Refresh (til alle consumer droner samt Inspire 2)
- DJI Shield (til Matrice serien)
En produktforsikring hos DJI giver mulighed for to ombytninger af en drone pr. forsikring. Forsikringen tegnes et år ad gangen.
Du betaler også et mindre gebyr pr. ombytning, der afhænger af dronen. Gebyret stiger ved anden ombytning.
Du kan også bruge forsikringen, selvom du selv er skyld i ulykken.
DJI Care Refresh skal knyttes til dronen inden for 48 timer efter aktivering af DJI-produktet. For håndholdte stabilisatorer (Osmo og Ronin) er det dog indenfor 30 dage.
Du kan godt få forsikret din drone efter 48 timer. Dog skal du indsende en video, der dokumenterer, at dronen ikke er beskadiget.
Som udgangspunkt tegnes produktforsikringen kun for det første år. Du kan dog forlænge DJIs produktforsikring med yderligere ét år, hvis du forlænger inden forsikringsperioden er udløbet, samt at man har mindst én udskiftning tilbage.
Produktforsikringer hos forsikringsselskabet
Du kan også tegne en produktforsikring hos forsikringsselskaberne. Her er der ikke ombytningsbegræsninger eller krav om oprettelse af forsikringen indenfor 48 timer efter registrering.
Der er mere fleksibilitet hos forsikringsselskabet, men det betaler du også for. Forsikringsselskabets præmie (årlig pris) plejer at ligge på omkring 20% af produktets pris.
Ofte kan produktforsikringen fås som et tilkøb til en ansvarsforsikring. Hvis
Hvad siger lovgivningen om forsikringer
Som dronepilot skal du forholde dig til dronebekendtgørelsen, samt de specifikke regler i den kategori, din drone hører under.


Dronebekendtgørelsen skriver om ansvarsforsikringer til droner:
§ 4. Droneoperationer skal være dækket af en gyldig ansvarsforsikring i henhold til lov om luftfart og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af den 21. april 2004, jf. dog stk. 2-4. Forsikringssummen skal som minimum være på 0,75 mio. SDR.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for legetøjsdroner med identifikationsmærket C0.
Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for legetøjsdroner med en startvægt på under 250 g og med en hastighed, som ikke kan overstige 19 m/s, hvis dronen er bragt i omsætning inden den 1. januar 2024.
Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for offentlige myndigheder og institutioner, som er selvforsikrede.
Det vil altså sige at:
- Du skal have en ansvarsforsikring for at flyve med droner
- Du er fritaget for ansvarsforsikring, hvis din drone vejer under 250 gram og er en legetøjsdrone
- Din forsikring skal dække skader på over 7.000.000 kroner (0,75 mio. SDR)
Kig derfor din ansvarsforsikring efter og sikre dig, at den lever op til erstatningskravet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad dækker ansvarsforsikringen til droner?
Du har som dronefører et objektivt ansvar, hvilket betyder at såfremt du forårsager en skade med dronen er du erstatningsansvarlig, uanset hvis skyld det var. Det gælder fx. hvis du rammer nogen med dronen, eller dronen falder ned på en bil og laver en bule.
Denne forsikring dækker:
- Forsikringen dækker, hvis startvægten er under 25 kg.
- Droneførerens ansvar, hvis der sker skader på personer eller ting ved flyvning med droner.
- Skader op til 750.000 SDR, ca. syv mio. kr., hvilket er lovgivningens mindstekrav. Det kan godt lade sig gøre at få en højere dækning, du skal blot kontakte Topdanmark.
Hvordan køber jeg en ansvarsforsikring til droner?
Forsikringen købes gennem Topdanmark. Du kan enten bestille forsikringen her, hvorefter du vil blive kontakten af TopDanmark indenfor 3 hverdage. Du kan også kontakte Topdanmark direkte på 70 15 77 77
Hvad dækker ansvarsforsikringen ikke?
Ansvarsforsikringen dækker ikke følgende ting:
- Ansvar for skade på dronen og andre ting der tilhører forsikringstageren.
- Ansvar for skade på ting, som forsikringstageren har til låns, leje eller har i sin varetægt.
- Ansvar for personskader tilføjet droneføreren.
- Ansvar for krænkelse af privatlivets fred.
- Læs mere inde på Topdanmarks side.
- Forsikringen dækker, hvis startvægten er under 25 kg.
- Droneførerens ansvar, hvis der sker skader på personer eller ting ved flyvning med droner.
- Skader op til 750.000 SDR, ca. syv mio. kr., hvilket er lovgivningens mindstekrav. Det kan godt lade sig gøre at få en højere dækning, du skal blot kontakte Topdanmark.
Hvad er selvrisikoen på ansvarsforsikringen?
Der er ingen selvrisiko ved personskader. Ved skader på ting er selvrisikoen 6.576 kr. pr. skade.
Hvordan anmelder jeg en skade?
Såfremt der fremsættes et erstatningskrav eller der formodes at det vil blive fremsat, skal det anmeldes skriftligt til Topdanmark med det samme.
For at anmelde en skade kan du enten ringe på 70 11 33 11, eller du kan anmelde skader direkte på din profil 'Mit Topdanmark'.
Dækker ansvarsforsikringen, hvis et familiemedlem under samme hustand flyver med dronen?
Ja forsikringen dækker, såfremt forsikringstageren har givet samtykke til benyttelse af dronen samt at drone lovgivningen overholdes.
Det betyder at flyver personen med din drone skal den pågældende person have et kompetencecertifikat.
Kan man udvide ansvarsforsikringen til udlandet?
Forsikringen hos Topdanmark dækker kun inden for Rigsfællesskabet som omfatter; Danmark, Færøerne og Grønland.
Hvis du skal ud og rejse uden for rigsfællesskabet, skal du tegne en forsikring i det pågældende land.
Hvis du skal rejse til Sydeuropa kan vi anbefale at du kontakter enten AXA eller Mapfre og hører om dine muligheder.
Er det dronepiloten eller dronen, der skal ansvarsforsikres?
I princippet er Trafikstyrelsen ligeglad om du har valgt en ansvarsforsikring, der er tegnet med udgangspunkt i dronen eller i dronepiloten. Bare der er en forsikring, der dækker skaden, hvis uheldet er ude. Generelt anbefales det at tegne forsikring, der tager udgangspunkt i dronepiloten. På den måde undgår du en masse bøvl, når du udskifter din drone eller udvider droneflåden
Skal ansvarsforsikringen tegnes privat eller i virksomheden?
Det kan dog anbefales, at du tegner din i virksomheden, hvis du har flere dronepiloter tilknyttet til den samme drone. På den måde har du mulighed for at samle alle dronepiloterne under én parasol
Indeholder min indboforsikring den lovpligtige ansvarsforsikring?
Det er svært at konkludere noget generelt uden at kende betingelserne i dit specifikke forsikringsselskab, men generelt er svaret nej. De indboforsikringer, der dækker ansvarsdelen for droner har ofte en for lav dækningssum, der ikke lever op til kravet om 7.000.000 kroner. Ofte dækker de også kun hobbyflyvning. Dette betyder, at du skal tegne en lovpligtig ansvarsforsikring ved siden af.
Er det virkelig nødvendigt at tegne en ansvarsforsikring?
Svaret er ja. Ellers kan du komme i alvorlige problemer. Det er ikke for sjov, at kravet om forsikringer er der. Politiet har beføjelser til at give dig en bøde, hvis du ikke har en gyldig ansvarsforsikring. Samtidig har politiet beføjelser til at konfiskere din drone og inddrage din tilladelse til at flyve med droner på ubestemt tid Derudover er forsikringsselskaber pålagt krav til at udlevere data til politiet omkring droneforsikringer - ligesom med biler - hvis politiet ønsker at slå dig op i deres register. Derfor bør du skaffe dig en ansvarsforsikring til drone inden din næste flyvetur
Hvad er en legetøjsdrone?