Dronebranchen i Danmark
I løbet af de seneste årtier har dronebranchen gennemgået en bemærkelsesværdig udvikling i Danmark. Fra sine spæde begyndelser til den nuværende integration i forskellige sektorer, har droneteknologien revolutioneret vores måde at arbejde, lege og opdage verden på.
Begyndelsen
I 2013, da vi startede droner.dk, var dronebranchen stadig i sin spæde begyndelse. På det tidspunkt blev der kun solgt omkring 5000 forbrugerdroner i hele Norden. Droner var primært forbundet med militære formål og hobbyentusiaster, der fløj med modelfly eller hjemmelavede droner. Kommercielle droner var dyre og begrænset i anvendelse, og branchen stod overfor mange udfordringer, blandt andet stramme regler og begrænset viden på området. Jobs i branchen var få, og der var ikke mange virksomheder, der så potentialet i droneteknologi.
Til trods for disse udfordringer var vi overbeviste om, at droner havde et enormt potentiale inden for store anvendelsesområder. Vi begyndte at arbejde på at oplyse både virksomheder og offentligheden om dronernes potentiale. Gennem workshops, seminarer og samarbejde med myndigheder arbejdede vi på at øge vidensniveauet og nedbryde de fordomme, der var omkring droner. Vi samarbejdede også med myndighederne for at udvikle mere passende og fleksible regler, der kunne støtte en ansvarlig brug af droner, samtidig med at sikkerheden blev opretholdt. Alt dette førte også til at tiden i dag, hvor droner nu er en af de hurtigst voksende teknologisektore i Danmark.
Integration og vækst
11 år senere, i dag, har dronebranchen oplevet en enorm vækst. Vi er gået fra at have et samlet salg af ca. 5000 droner om året i hele norden i 2013, til i 2024 hvor der alene forvente at blive solgt mere end 55.000 droner i Norden, hvilket tydeligt viser den stigende popularitet og efterspørgsel.
Droneteknologien er ikke længere begrænset til hobbybrug, men er blevet integreret i flere sektorer som landbrug, byggeri, rekreation inspektion TV og film produktion. Landmænd bruger droner til præcisionslandbrug, hvor de overvåger afgrøder og optimerer landbrugsdriften med avancerede dataanalyser. Samtidig bruger bygge- og anlægssektoren droner til inspektion og kortlægning af byggepladser, hvilket øger effektiviteten og sikkerheden. Enhver professionel fotograf ejer også en drone i dag og kan tilbyde deres kunder dronefotografier. Man kan altså sige, at droner er ved at blive allemandseje.
Dronerne er også blevet så smarte og sikre, at der sker meget få uheld med droner eller andet materiale i dag sammenlignet med tidligere. I Danmark bliver der solgt ca. 20.000 droner om året og mange af de droner, der bliver solgt i Danmark, vejer under 249g. Sikkerheden er øget på dronerne, så der man oplever færrer uheld med droner i dag end hvad man kunne for nogle år siden, hvor dronerne ikke havde samme sikkerhedsmekanismer.
i dag er regler for droneflyvning i Danmark også ændret og kommet op på EU niveau. Mulighederne for at flyve droner i alle vægtklasser er blevet større og lovgivingen åbner nu op for at flyve droner i specefikke og specielle scenerier. Reglerne gør det nemmere for folk at flyve de små og mellemstore droner i både land og byområder. Dog er der stadig lidt vej, til at vi ser autonome droneleveringer og dronetaxier i luften over Danmark, og der er nogle faktorer, der skal sikres i fremtiden, mener Dansk Industri.
Nye muligheder og jobskabelse
Ifølge Naviar var der ca. 30.000 registrerede dronepiloter i Danmark, og dette tal forventes at være flerdoblet i 2025. Det betyder, at der vil være et stigende behov for kvalificerede dronepiloter og andre specialister inden for dronebranchen, både nu og i fremtiden.
Med avancerede teknologier som kunstig intelligens og autonome systemer vil droner være i stand til at udføre endnu mere komplekse opgaver. Det åbner døren for nye jobmuligheder som softwareudviklere, dataanalytikere og sikkerheds- og reguleringseksperter. Droneopgaver inden for fotografering, termografering og kortlægning vil også blive mere efterspurgt i takt med teknologiens udvikling og at Danmarks infrastruktur bliver udvidet og efterspørgslen på droneopgaver stiger.
I takt med at dronerne og dronebranchen udvikler sig, skal myndighederne også være klar til at håndtere de droner, som kommer til at dele luftrummet med os andre. Dronerne bliver automatiseret og kommer til at fragte både vare og mennesker i fremtiden. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kommer med 7 gode bud på, hvilke foranstaltninger man kan tage i brug for at forberede sig bedre på den voksende dronesektor: Danmark skal være klar til robotter og droner
Disse bud kan være med til at vi i fremtiden kan optimere forholdende for droner i det danske luftrum som enten flyver ved hjælp af fjernpilot eller automatiserede flyvninger.
Dronebranchen i Danmark har oplevet en eksplosiv vækst og transformation fra sin beskedne begyndelse til enorme vækst det har skabt i samfundet i dag. Med fortsatte teknologiske fremskridt og stigende anvendelsesmuligheder vil droner fortsat spille en afgørende rolle i vores hverdag og skabe spændende nye jobmuligheder for dem, der ønsker at være en del af denne spændende udvikling.