FAQ til professionelle dronepiloter
Svar på de typiske spørgsmål hos nye professionelle dronepiloter

Frederik Skøt
Adm. direktør i Droner.dk
Er du helt ny professionel dronepilot? Eller er du blevet lidt rusten på lovgivningen? Så kan du her finde svar på de typiske spørgsmål, som professionelle dronepiloter stiller, når de er helt nye feltet.

FAQ'en vil løbende bliver opdateret med nye spørgsmål fra Facebook-gruppen Professionelle Dronepiloter. Hvis du er professionel dronepilot, så meld dig ind i Danmarks største dronefællesskab for professionelle dronepiloter og bliv inspireret.
Indholdsfortegnelse
- Er det et krav at bære sikkerhedsvest, når man flyver i bymæssigt område?
- Hvad skal man gøre, hvis man oplever fjendtlighed blandt omkringværende mennesker?
- Skal man have en spotter på, når man flyver i bymæssigt område?
- Hvad er kravene til natflyvning?
- Må man gerne filme mennesker i bymæssigt område?
- Gælder dronebeviset også i udlandet?
- Hvordan er reglerne i andre lande?
- Hvornår er det et krav at orientere politiet?
- Hvordan får man en tilladelse af politiet, hvis man skal flyve inden for 24 timer?
- Må man flyve i sin egen have i bymæssigt område, når man har et dronebevis?
- Er det et krav, at man fysisk afspærrer sin sikkerhedszone?
- Hvem skal man søge tilladelse hos, når man flyver i byen med dronebevis?
- Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve i et sikringsområde (blåt område)
- Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve i et særligt følsomt naturområde (grønt område)
- Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve tættere end 2 km til en lufthavn (rødt område)
- Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve tættere end 1 km til en lægehelikoptorplads (HEMS) (rødt område)
- Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve over en offentlig vej (hvor man må køre over 70 km/t)
- Skal man have dronebevis, hvis dronen vejer under 250 gram?
- Skal man registrere sin drone til erhvervsmæssig flyvning, hvis dronen vejer under 250 gram?
- Skal man forsikre sin drone, hvis dronen vejer under 250 gram?
Generelt
Privatlivets fred
Udlandet
Politi
Sikkerhedszoner
Tilladelser
Mikrodroner
Er det et krav at bære sikkerhedsvest, når man flyver i bymæssigt område?
- Det er kun et krav at bære en refleksvest, når du flyver mellem solnedgang og solopgang
- Det kan stadig være en god idé at tage en refleksvest på, når du flyver i bymæssigt område, da vesten signalerer til omgivelserne, at du udfører et stykke professionelt arbejde og ikke vil forstyrres
Hvad skal man gøre, hvis man oplever fjendtlighed blandt omkringværende mennesker?
- Du kan opleve fjendtlighed bliver omkringværende mennesker. Det kan du opleve af forskellige årsager. Vi kommer her med nogle anbefalinger:
- Af hensyn til støj: Droner kan larme og forstyrre omgivelserne. Husk at der skal være plads til alle og husk at vise hensyn. Hvis folk brokker sig, så kan vi kun anbefale, at du lander dronen og finder et andet sted eller tidspunkt at flyve på, hvis muligt.
- Af hensyn til privatliv: Du må gerne filme folk med din drone i det offentlige rum. Husk, at der er en væsentlig forskel på, om folk bliver juridisk krænket eller at folk bare føler krænket. Det kan generelt aldrig anbefales at indlede en diskussion med mennesker, der brokker sig over din drone. Sørg i stedet for at lande dronen, garantér personen, at vedkommende er fuldstændig ugenkendelig fra dronens perspektiv. Hvis det ikke lykkes, så find et andet sted og tidspunkt at flyve på, hvis muligt.
- Det er vigtigt, at vi tager hensyn til andre mennesker uanset, hvor uretfærdige de end kan være. Husk at være en god ambassadør for branchen, når du er ude på operation. Det sidste vi ønsker er en generel dårlig stemning omkring dronepiloter blandt befolkningen. Det vil i sidste ende afspejle sig i en endnu mere restriktiv lovgivning.
Skal man have en spotter på, når man flyver i bymæssigt område?
- Nej, det er som udgangspunkt ikke et krav at have en spotter med på operation i bymæssigt område
- Det kan stadig være en god idé at tage en person med på operationen, der kan indhente samtykke til sikkerhedszoner og holde øje med dronen og hjælpe med, at dronen ikke flyver ind i en ledning eller lign.
Hvad er kravene til natflyvning i bymæssigt område?
- Du skal have en natflyvningspåtegnelse til dit dronebevis, for at du må flyve fra solnedgang til solopgang. Det får du på et aftenkursus med tilhørende natflyveprøve.
- Krav inden for bymæssigt område: natflyvningspåtegnelse, funktionelt diodelys på dronen, oplysning af landingsområdet, oplysning af fjernkontrol, refleksvest og krav til rekognoscering af flyveområdet i dagslys
- Krav uden for bymæssigt område: funktionelt diodelys på dronen og oplysning af landingsområde
Må man gerne filme mennesker i bymæssigt område?
- Ja, det må du som udgangspunkt gerne, sålænge personer befinder sig i det offenlige rum og altså på et frit tilgængeligt sted.
- Det er til gengæld ikke tilladt at filme ind af folks vinduer, og filme personer, der sidder i deres egne haver, altaner, tagterasser og lign. - altså på ikke-frit tilgængelige steder
- Det er dog som udgangspunkt acceptabelt af filme over ikke-frit tilgængelige steder, hvis man ikke kan genkende de pågældende personer. Det vil typisk kræve en flyvehøjde på minimum 25 meter afhængig af dronens kamera og objektiv
Gælder dronebeviset også i udlandet?
- Nej, dronebeviset gælder som udgangspunkt ikke ikke udlandet. Dog vil du opleve, at det åbner op for nogle døre i forbindelse med tilladelser, da du kan dokumentere, at du har deltaget på velrennomeret kursus, der ofte kan sidestilles med de lokale krav til kompetencer.
- Når EU-reglerne indføres, så vil dit dronebevis bliver konverteret til såkaldt "EU-dronebevis", der gælder i alle EU-lande.
Hvordan er reglerne i andre lande?
- Regler for droner er forskellige i alle lande. Alle lande har deres egne vurderinger af hensyn til eksempelvis sikkerhed, luftfart, privatlivets fred og naturbeskyttelse.
- Når EU-reglerne indføres, så vil alle EU-landende regler blive bygget op omkring det samme "skelet". Reglerne i de enkelte lande vil dog stadig være forskellige. Så sæt dig grundigt ind i dronereglerne i det land, som du skal flyve i - uanset om det er inden for eller uden for EU
- Regler i EU-lande: kan findes her
- Regler i USA: kan findes her
- Regler i Australien: kan findes her
Hvornår er det et krav at orientere politiet?
- Du skal altid orientere politiet, hvis du flyver erhvervsmæssigt efter bekendtgørelsen for flyvning inden for bymæssigt område
- Du skal ikke orientere politiet, hvis du flyver efter bekendtgørelsen for flyvning uden for bymæssigt område
- Hvis du eksempelvis ønsker at teste din drone i din have inden en erhvervsmæssig operation i bymæssigt område, så skal du også orientere politiet om din flyvning i haven
Hvordan får man en tilladelse af politiet, hvis man skal flyve inden for 24 timer?
- Hvis du skal flyve inden for 24 timer uden du har orienteret, så kræver det en tilladelse
- Du får tilladelsen ved at kontakte den lokale politikreds. Det anbefales, at du gør det telefonisk for hurtigst muligt svar.
- Når du har fået tilladelsen, så skal du orientere politiet, som du plejer gennem blanketten, som du kan finde i vores guide til tilladelser.
Må man flyve i sin egen have i bymæssigt område, når man har et dronebevis?
- Ja, du må gerne flyve i din egen have, hvis du har et professionelt formål med flyvningen
- Så længe de gældende regler kan overholdes herunder blandt andet orientering af politi, krav om sikkerhedszoner og privatlivets fred
Er det et krav, at man fysisk afspærrer sin sikkerhedszone?
- Nej, det er ikke et krav, at du fysisk afspærrer en sikkerhedszone.
- Det kan dog være en fordel i bestemte situationer, hvis du har hjemmel til det.
Hvem skal man søge tilladelse hos, når man flyver i byen med dronebevis?
- Som udgangspunkt skal du ikke søge tilladelse nogen steder, sålænge du har et dronebevis
- Du skal til gengæld altid orientere politiet, hvis du flyver erhvervsmæssigt efter bekendtgørelsen for flyvning inden for bymæssigt område
- Husk at der er forskel på en orientering og en tilladelse
- Du orienterer politiet gennem blanketten, som du kan finde i vores guide til tilladelser.
Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve i et sikringsområde (blåt område)?
- Se denne opdaterede guide til erhvervsmæssige tilladelser med droner
Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve i et særligt følsomt naturområde (grønt område)?
- Se denne opdaterede guide til erhvervsmæssige tilladelser med droner
Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve tættere end 2 km til en lufthavn (rødt område)?
- Se denne opdaterede guide til erhvervsmæssige tilladelser med droner
Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve tættere end 1 km til en lægehelikoptorplads (HEMS) (rødt område)?
- Se denne opdaterede guide til erhvervsmæssige tilladelser med droner
Hvor og hvordan skal man søge tilladelse til at flyve over en offentlig vej (hvor man må køre over 70 km/t)?
- Se denne opdaterede guide til erhvervsmæssige tilladelser med droner
Skal man have dronebevis, hvis dronen vejer under 250 gram?
- Ja, du skal have et dronebevis for at flyve med drone i bymæssigt område - uanset dronens vægt
- Der skildnes ikke mellem mikrodrone på under 250 gram og almindelige droner på under 25 kg ved erhvervsmæssig flyvning
Skal man registrere sin drone til erhvervsmæssig flyvning, hvis dronen vejer under 250 gram?
- Ja, du skal altid registrere din drone til erhvervsmæssig flyvning - uanset dronens vægt
- Registreringen af din drone er ikke den samme registrering, som registreringen af dig som dronepilot, der er kravet ved dronetegnet
Skal man forsikre sin drone, hvis dronen vejer under 250 gram?
- Ja, du skal altid forsikre din drone, hvis du skal flyve i bymæssigt område - uanset dronens vægt
- Det skal dog ikke forsikre din drone, hvis du kun skal flyve din drone uden for i bymæssigt område og dronen vejer under 250 gram. Hvis dronen vejer over 250 gram, skal dronen forsikres - også hvis du kun skal flyve uden for bymæssigt område.
- Husk at sikre dig, at forsikringen også dækker erhvervsflyvning. Det gør denne forsikring, som Droner.dk tilbyder gennem Topdanmark.