DJI udvider deres No Fly-Zones

13/02/2019 16.04

Der har været en del opmærksomhed på droner omkring lufthavne, som følge af nogle episoder i blandt andet Gatwick, hvor en drone nedlagde flytrafikken i tre dage.

For at imødekomme omgivelsernes kritik lancerer DJI en ny software-opdatering, GEO 2.0, med nye restriktioner omkring luftrummet og lufthavne i Europa.

Initiativet er sat i gang for at styrke DJIs brand og omdømme ved at sikre, at det ikke er DJI-droner, der i fremtiden bliver anvendt ved forstyrrelser i luftrummet.

GEO 2.0 bliver lanceret i februar gennem en DJI GO 4- og firmware-opdatering.

Midlertidige restriktionsområder

DJI har indført muligheden for at etablere midlertidige restriktionsområder (TFR, Temporary Flight Restriktions) i forbindelse med større begivenheder eller naturkatastrofer.

Lige nu er Droneluftrum.dk Trafikstyrelsens eneste værktøj for at få dronerne ud af luftrummet. Dette gøres ved at udsende en NOTAM-besked, der lukker luftrummet ned gennem en restriktion. Dronerne kan dog stadig flyve - det er bare forbudt. Med denne nye opdatering fra DJI kan Trafikstyrelsen, i samarbejde med DJI, grounde alle droner i et bestemt område, hvis det findes nødvendigt.

Et interessant træk for at give myndighederne flere muligheder for at opretholde lov og orden i luftrummet - og sikre, at der ikke sker ulykker.

Større sikkerhedsafstande til lufthavne

Dernæst har DJI etableret et nyt, mere dynamisk geofence omkring større lufthavne, GEO 2.0. Dette inkluderer en større sikkerhedszone omkring lufthavne, der nu er “butterfly”-formet, som det ses på nedenstående billede:

No Fly zone ny

Nofly-zonerne omkring lufthavne er blevet mere fleksible og tager nu mere højde for flytrafikken. Ideen med den nye “form” af sikkerhedszoner, er, at det skal give dronerne større muligheder for at komme tættere på lufthavnen i områder, hvor der alligevel ikke er flytrafik, men begrænse droner, hvor flyene lander og letter.

Der er tre forskellige klassificeringer af lufthavne, der resulterer i tre forskellige typer nofly-zones. Disse klassificeringer afhænger blandt andet af lufthavnstypen samt antal afgange om dagen. De forskellige typer kan se nederst med angivelser af de forskellige afstande, der skal overholdes.

Når den nye opdatering lanceres, kan du se, hvilken klasificering din lokale lufthavne har på: https://www.dji.com/dk/flysafe/geo-map

Det er dog ikke muligt at se de nye restriktioner før opdateringen er rullet ud.

Nofly zone fra dji
date

Abonnér på Droner.dk

Vær den første til at få nyheder.